Kokkeviskestykker bomulds twill

Kokkeviskestykker i professionel kvalitet

 

Kokkeviskestykker

ServiWet sælger og udlejer Oekotex-certificerede kokkeviskestykker. Viskestykkerne har 4 stropper, og er i professionel kvalitet, med meget kraftigt sugende egenskaber.

 

Kokkeviskestykke 50x100 cm. Blå ternOeko Tex Dansk neutral png
Str.: 50x100 cm. Blå tern.
Materiale: 100% bomuld twill-vævet
Vægt: 240 g/m2

Tåler mange gange kogevask.

 

 

Viskestykker til polering af glas

ServiWet sælger og udlejer viskestykker specielt egnet for polering af glas. Viskestykkerne er i professionel kvalitet, med meget kraftigt sugende egenskaber. Uden stropper.

  

Kokkeviskestykke specielt til glas

 
Str.: 50x70 cm. Hvid med blå bort.
Materiale: 100% bomuld

Tåler mange gange kogevask.

 

Hvordan bedømmer man kvaliteten af et viskestykke?

Hvordan tyder man f. eks. 100 % bomuld, twill, 60/56 20/2 - 30/1 240 gr. m2?
Bomuld er en natur fiber.
Twill er tekstilets binding (væve opbygning)
60 er antal kæde tråde pr. cm (evt. inch)
56 er antal skud tråde pr. cm (evt. inch)
20/2 er kædegarnet, garn nr. 20, 2 tråde
30/1 er skudgarnet, garn nr. 30, enkel trådet.
240 er den samlede vægt pr. m2.
Vægten alene er ikke udtryk for høj kvalitet, de indgående parametre kan ved store variationer give samme total vægt.
Der er følgende grundparametre at tage stilling til, når man skal bedømme kvaliteten af et tekstil til et bestemt formål:
Fiber/materiale,
Garn, de tråde, som anvendes i vævningen.
Konstruktion/ efter hvilket princip væves varen.
Trådenes tæthed.

Fiber/materiale.

Der er 2 hovedgrupper, nature-made og man-made.
Til viskestykker er natur fibre som bomuld og hør de bedst egnede, da der kræves blødhed og sugeevne.
 

Garn, de tråde, som anvendes i vævningen.

Tråd af natur materialer som bomuld og hør fremstilles af fibre, som spindes sammen til en tråd. Lange fibre giver bedre garnkvalitet. Korte fibre har større tendens til peeling, fnuller, på overfladen da de lettere ”kravler” fri af tråden.
 
Garnernes tykkelse angives i et nummersystem, som bygger på vægten af en bestemt mængde garn. Jo tyndere garn des højere nummer. ( Der går mere tynd tråd til f. eks. 1 kg en tyk tråd.)
 
Der findes 2 anerkendte systemer til angivelse af nummer:
  • NE systemet, hvor 20 henviser til at der går 20 ruller (á 840 yards) på 1 engelsk pound (453,6 g)
  • Metrisk standard, hvor 20 henviser til at der går 20 km garn på et kg.
 
Hvis flere tråde tvindes sammen til et garn sættes antallet efter garnnummeret.
20/2 angiver at garnet består 2 tråde af garn nr. 20.
 

Konstruktion/ efter hvilket princip væves varen.

Væven opbygger tekstilet ved at langsgående tråde krydses af tværgående tråde efter et bestemt system, der kaldes bindinger.
Den enkleste binding er lærred/plain 1/1 hvor trådene krydses efter systemet en over og en under, som gammeldags strømpestopning.
Denne binding er fast og flad.
En mere fleksibel vare opnås ved forskellige varianter, hvor de tværgående tråde går over flere længde tråde før de går under en længde tråd. 3/1 eller 4/1 giver twill og f. eks. 5/3 bliver kipper.
 
Sådanne bindinger giver fyldige, draper bare og sugende overflader, hvis der anvendes bomuldsgarner.
Den rigtige kombination af garner og bindinger giver den kvalitet, der er bedst egnet til et hvert formål.
 

Mærkninger

Det er relevant at kigge på om viskestykket er Oeko-Tex mærket.
 
Oeko Tex Dansk neutral png
 Mærket viser, at varen er testet og godkendt ud fra de krav, den internationale Oeko-Tex®-forening har stillet. Krav, der drejer sig om indholdet af kemiske stoffer, der kan – eller mistænkes for at kunne – skade kroppen.

Oeko-Tex / ”Tiltro til tekstiler” er ikke et miljømærke, snarere et sundhedsmærke. Lægger du vægt på, at der er stillet krav til miljøbelastende stoffer, skal du kigge efter miljømærker som f.eks. Svanen eller EU’s Blomsten.

miljoemaerker

 
 
Følg os på:
 
 logo facebook linkedin  instagram round  circle google plus 128  pinterest icon
ServiWet Hot Towels Rental Service
Søndergade 27
DK-6600 Vejen
tlf 40373351
CVR 35554114
Send en besked
 
       mail icon 128
Find nærmeste forhandler
af Magic Towels
XtpTm
Praktisk info:
Lageradresse:
Park Allé 13
DK-6600 Vejen
 
Bank: Nordea Bank 
Regnr:     Kto:
Kunne du tænke dig at blive
forhandler af Magic Towels?
Læs mere........