Hot Towels / Cold Towels

Varenr.: 780

Lagerstatus: På lager

På få eksklusive restauranter, og på nogle flyforbindelser kan man allerede idag opleve den udsøgte nydelse, at modtage en dampende varm og fugtig frotté-serviet/vaskeklud til at forfriske sig med.
Denne oplevelse kan du nu også tilbyde dine gæster.
Hot Towels er servietter (vaskeklude) i 100 % bomuld der bliver vasket, desinficeret og påført en mild limeduft (kan også laves neutrale).
Servietterne bliver i våd tilstand enkeltvist indpakket i en tynd gennemsigtig plastfolie. Herefter emballeres servietterne. Emballagen afhænger af hvilken type Hot Towel der er valgt.
Læs mere herunder, og kontakt Serviwet for nærmere oplysninger.

Hot Towels

ServiWet introducerer ServiWet Hot Towels der er varm og fugtig serviet, som kan udleveres til dine gæster.
  • Før eller efter et måltid
  • Som en tiltrængt forfriskning efter et længere møde/en længere rejse
  • Som en del af en luksus-kur. (spa, massage og anden wellness)
Et andet område hvor konceptet anvendes er, i forbindelse med traditionel vådbarbering (Hot Towel Shave), der tilbydes til den kræsne herre hos flere barber-saloner.
ServiWet Hot Towels virker bakteriehæmmende, og den milde lime-duft forstærker fornemmelsen af friskhed.

Brancher

ServiWet tilbyder et full-service koncept tilpasset din virksomhed. Vi tilbyder specialtilrettede løsninger indenfor mange forskellige brancher, f.eks.:
  • Restauranter
  • Hoteller
  • Golfklubber
  • Casinoer
  • Barbersaloner
  • Tandlæger
  • Spa- og wellness resorts
  • Luftfart
  • …og mange andre
Dine gæster vil uden tvivl sætte stor pris på denne ekstra lille forkælelse.
Kontakt ServiWet for yderligere informationer og tilbud på Hot Towels.
Hot Towels bliver først ”hotte” når de opvarmes i en varmeovn som er specialdesignet til dette formål. Efter opvarmning er servietten klar til, at blive serveret til gæsten før eller efter maden, alt efter hvordan det passer bedst ind i dit koncept.

Servering af Hot Towels

Serveringen foregår som oftest med en serveringstang og fra et fad eller en bakke.Hvis Hot Towels serveres før maden, som en meget hygiejnisk og behagelig velkomst-gestus, kan man indsamle servietterne igen umiddelbart efter serveringen.

Man kan også vælge, at lade gæsten beholde servietten under måltidet, hvilket kan være en rigtig god ide, når der er tale om spisning af skaldyr, – østers, muslinger, pil-selv rejer eller hummer eller hvis der spises sushi, tapas, anden fingermad som spareribs, nachos eller fjerkræ. Det vil så være en god ide, at sørge for, en lille sidetallerken, skiferplade eller andet til aflægning af servietten, så man undgår fugtige pletter på dugen eller bordet.

Indsamling efter brug

Indsamlingen af servietterne foregår som oftest med en serveringstang og på et fad eller på en bakke.

Hvis servietten udleveres som en afslutning på måltidet vil gæsten opleve det som en meget behagelig og overraskende måde, at blive forkælet på, når de modtager dennne dampende varme og fugtige velduftende serviet til at forfriske sig med.

Når gæsterne får mere end forventet, vil de ikke føle det anmassende, hvis tjeneren ved samme lejlighed, enten når han/hun udleverer Hot Towels, eller når han/hun igen indsamler dem og er i kontakt med gæsten, benytter lejligheden til at spørge, om gæsten ønsker dessert eller kaffe (hvis de ikke i forvejen har fået dette serveret). Dermed opnås en ekstra mulighed for mersalg.

Uanset hvonår Hot Towels udleveres vil gæsten føle det som en behagelig hygiejnisk forkælelse, at modtage denne dampende varme og velduftende serviet til at forfriske sig med. Da Hot Towels endnu ikke er så udbredt i Danmark vil det naturligvis være noget gæsterne taler om hen over bordet og derefter også fortæller om til venner og bekendte, som oftest på de sociale netværk (Facebook, Twitter, Instagram osv.)

Hot Towels serveres primært varme om efteråret og om vinteren. I foråret og om sommeren bruges de kolde som Cold Towels.

Hot Towels varianter

ServiWet Hot Towels findes i 2 forskellige udgaver. Dette er i erkendelse af, at forskellige kunder har forskellige ønsker og behov.
Med 2 forskellige kvaliteter af servietter og valgmulighed mellem leje eller køb, er der derfor altid mulighed for, at kombinere sig frem til den rette løsning for dig, kvalitetsmæssigt såvel som funktionelt og prismæssigt.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hot Towels / Cold Towels”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede produkter